Nyhed

Undgå millionbøder fra EU

Udgivet d. 24. januar 2018 i kategorien Arrangement
Indlæser kort...

Kom til infomøde og få overblik over EU’s persondataforordning, der rammer alle danske virksomheder fra maj 2018.

Den 25. maj 2018 falder hammeren. På denne dato træder EU’s nye persondataforordning nemlig i kraft. Det betyder, at din virksomhed fremover skal kunne dokumentere, at I behandler personoplysninger korrekt og med bøder i millionklassen, er alle nødt til at have styr på forordningens skrappe regler.

Derfor holder Ishøj Erhvervsforening møde om persondataforordningen den 24. januar 2018 fra klokken 16:00 til 18:00. Kom og bliv klædt på til at håndtere forordningen, som rammer alle virksomheder uanset størrelse og branchekode.

Til mødet vil sikkerhedsekspert Friha Akhtar fra Deloitte fortælle, hvordan du og dit firma fremover skal håndtere personoplysninger om medarbejdere, kunder og andre interessenter. Forordningen stiller nemlig nye krav, som din virksomhed skal kunne dokumentere, at I lever op til.

Efterfølgende vil Steen Rath fra IT-firmaet Risma præsentere deres softwareløsning, som hjælper erhvervsdrivende med at leve op til forordningens nye, skærpede krav til opbevaring af persondata.

Mødet bliver holdt hos DC Kontormøbler, som ligger praktisk placeret tæt på motorvejsafkørslen og med gode parkeringsforhold. Alle erhvervsdrivende er velkomne til mødet og det er naturligvis gratis at deltage.

Program:
16:00 – Velkomst ved Jan Madsen, DC Kontormøbler
16:10 – Oplæg: Friha Akhtar, Deloitte
16:55 – Spørgsmål til Friha
17:10 – Kaffepause
17:20 – Oplæg: Steen Rath, RISMA Systems
17:50 – Spørgsmål til Steen
18:00 – Tak for i dag

Dato: 24. januar 2018

Tid: klokken 16:00 til 18:00

Sted: DC Kontormøbler, Baldersbækvej 24, 2635 Ishøj

Tilmelding: persondata-møde