Nyhed

DSC_3584 - EDIT

Erhvervsnabohjælp: kaffemøde hos DC Kontormøbler

Udgivet d. 7. juli 2017 i kategorien Nyheder

Tak til alle deltagere for et godt møde.

Onsdag den 5. juli 2017 bør DC Kontormøbler resten af erhvervsnabohjælpsgruppen Baldersbækvej & Broenge indenfor til et kort og uformelt gå hjem-møde.

Gruppens medlemmer fik sat ansigt på hinanden og snakket indbyrdes om, hvordan de kan hjælpe hinanden med at holde øje i den lavt bemandede sommerferieperiode. Ved at møde hinanden bliver det lettere at se, hvem der hører til i erhvervsområdet – og hvem der ikke gør.

Ordensmagtens tilstedeværelse
Ishøjs lokalbetjente Jesper og Palle deltog ligeledes i mødet og delte nyttige tips med gruppens medlemmer. Vi diskuterede blandt andet fordelene ved videoovervågning og vigtigheden af at alle lovovertrædelser anmeldes uanset størrelse og omfang.

Mulighed for overvågning
Medlemsvirksomheden Produktiv IT var repræsenteret ved dagens møde. Produktiv IT leverer blandt andet overvågningsløsninger og havde medbragt materiale, som også kan interessere foreningens øvrige medlemmer. Find Produktiv ITs flyer ved at klikke her.

Et uforpligtende samarbejde
Der er ingen forpligtelser forbundet med erhvervsnabohjælpsgrupperne. Ønsket fra Ishøj Erhvervsforening er, at grupperne fungerer som uformelle netværk, hvor virksomheder der ligger tæt på hinanden kan mødes og diskutere hvordan man kan hjælpe hinanden i det omfang, som den enkelte virksomhed har tid og mulighed for.

Sekretariatet opfordrer alle medlemsvirksomheder til at deltage i de korte kaffemøder som bliver afholdt løbende.