Nyhed

Vitas

Nye ansøgningsregler om løntilskudsstillinger mm.

Udgivet d. 9. august 2017 i kategorien Nyheder

Fra januar 2018 skal ansøgning til voksenlærligeforløb, praktik- og løntilskudsstillinger ske digitalt via den landsdækkende selvbetjeningsløsning VITAS.

Nu bliver det lettere for erhvervslivet at søge om voksenlærlinge, praktikanter og ansatte i løntilskud. De gamle AB-blanketter er nemlig blevet erstattet af den samlede selvbetjeningsløsning VITAS, som bliver lovpligtigt at bruge fra januar 2018. Allerede nu kan den nye løsning dog med fordel tages i brug; alt er klappet og klart online.

VITAS henter selv oplysninger til blanketterne via www.virk.dk og dermed bliver det lettere og hurtigere at udfylde ansøgningerne.

Læs mere om VITAS via Vallensbæk Jobcenters hjemmeside eller gå direkte til VITAS hjemmeside.